Program Efterår 2005

Breve om de enkelte arrangementer udsendes/mailes til medlemmerne i god tid før hvert arrangement, med yderligere oplysninger.
Ret til ændringer forbeholdes.
 

Tirsdag d. 20. september

Generalforsamling kl. 19.30 og derefter
Morten Nøjgaard: "L'affaire du foulard", foredrag på fransk.
Hvorfor har Frankrig indført forbud mod religiøse symboler i skolerne? Hvorfor er sekularisering blevet næsten et ikon for den franske republik? Man skal faktisk tilbage til loven om adskillelse mellem stat og Kirke i 1905 Men hvilke reelle sociale problemer gemmer sig bag de unge kvinders tørklæder?
Sted: Espergærde bibliotek kl. 19:30.

 

Tirsdag d. 4. oktober kl. 20

Alain de Vulpian "À l'écoute des gens ordinaire", foredrag på fransk.
Alain de Vulpian er sociolog med diplôme de sciences politique, og medstifter af tænketanken "L'ami Public". Han karakteriseres som en "intellectuel optimiste" og plæderer for en humanistisk fremtid for de borgere som vi alle er. Foredragets titel er også titlen på hans seneste bog, udkommet hos Dunod.
Sted: Huset Lundegade 17 kl. 20:00.

 

Torsdag d. 17 november kl. 20

Ole Michelsen: "Den franske forbindelse". Hvorfor blev jeg ikke filminstruktør?
Causeri på dansk
Ole Michelsen, kendt som "Bogart-filmanmelder" behøver ikke megen introduktion. Han tilbragte sine unge år i Paris og vil causere om sit liv og sine oplevelser der.
Sted: Espergærde bibliotek kl. 20:00.

 

Fredag d. 25 november kl. 20

Rialtoteatret: "Yves Montand – menneske". Forestilling på dansk.
Jesper Vigant har skrevet, og optræder selv i et teaterstykke om Yves Montand, hans liv, hans kærlighed, hans karriere. De kendteste af hans sange opføres i dansk oversættelse, akkompagneret af Bent Lundgaards orkester.
Sted: Rialtoteatret kl. 20:00.
Link til forestillingen: www.yvesmontand-menneske.dk