Topbillede

🎶Koncert med Magali Michaut

Espergærde Bibliotek - Mandag den 8. december 2025 kl. 19:30

Fransk musik, poesi og charme!

Vi runder året af med en stemningsfuld koncert, når den franske sanger, sangskriver og komponist Magali Michaut gæster Alliance Française Helsingør.

Magali Michaut blander indflydelser fra klassisk musik, franske chansons og folkeballader til poetiske og nærværende fortællinger om livet og rejsen gennem verden. Hun er oprindeligt fra Cergy i Val-d’Oise, men har turneret i over 12 lande, hvor hun har delt sin musikalske verden – et univers, der bevæger sig i krydsfeltet mellem Pomme, Renaud og Anne Sylvestre.

Efter det anmelderroste album “Impressionniste” er hun nu aktuel med sin nye EP “La bulle” – et smukt, drømmende værk fyldt med følelse og musikalitet. Lyt gerne på forhånd her: Magali Michaut sur YouTube

Koncerten finder sted på Espergærde Bibliotek og markerer afslutningen på sæsonen 2025. Vi fejrer aftenen med ost og et glas vin eller vand, og der vil være hyggelig stemning og god tid til samvær.

Arrangementet er støttet af Institut Français Danmark, og derfor betaler medlemmer kun for det lette traktement.

💙 Billetter: 75 kr. for medlemmer og 175 kr. for gæster.
🗓️ Tilmelding til koncerten sker ved indbetaling af beløbet til foreningens konto i Danske Bank 9570 0013376107 eller på mobilepay 26858120 (angiv navn og antal deltagere) senest 3. december.

Sæt kryds i kalenderen – vi glæder os til at se jer!

 

Tredie foredrag